Seneste nyheder

Samfundsudviklingen
30. januar 2026
Læs nyhed
Fornyelse af stort kørekort - Falck ansatte
08. oktober 2025
Læs nyhed
Ny overenskomst mellem Dbrand og Falck
01. juli 2025
Læs nyhed
Se alle nyheder

Workshop om mangfoldighed i beredskabet: Fire generationer - et beredskab

28. februar 2026

Workshop om mangfoldighed i beredskabet: Fire generationer - et beredskab

 

Fire generationer – ét beredskab. Er I klar til at bruge forskellighederne som en styrke?

 

Tilmelding til workshop om mangfoldighed og generationsforståelse i beredskabet er åben. Workshoppens oplægsholder er Annie Bjørnsig, erhvervspsykolog og konsulent ved Implement Consulting Group, som er kendt for sin engagerende og involverende tilgang. Workshoppen giver konkrete greb til at styrke samarbejdet i hverdagen – både under udryk, i driften og i beredskabet – og markerer samtidig startskuddet til en faglig netværksdannelse på tværs af beredskaberne igangsat af Danske Beredskabers mangfoldighedsgruppe.  

 

Workshoppen henvender sig til medarbejdere, tillidsvalgte, faglige nøglepersoner og ledere – kort sagt alle jer, der hver dag får samarbejdet til at fungere i praksis. Det er jer, der står midt i virkeligheden, og det er jeres erfaringer, perspektiver og løsninger, vi ønsker at bringe i spil. Uanset rolle eller anciennitet er du velkommen – men workshoppen er særligt relevant for dig, der arbejder tæt på driften og samarbejdet i hverdagen.

 

Er du arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant og/eller arbejdsleder, så kan workshoppen indgå som en del af den lovpligtige supplerende arbejdsmiljøuddannelse. 

 

Kom og vær med til at sætte retningen for, hvordan vi arbejder med mangfoldighed i beredskabet – i øjenhøjde, i praksis og på tværs.

 

Workshoppen afholdes d. 9. juni hos Beredskab Fyn fra kl. 10.00-15.30.

 

Læs mere her:

https://www.conferencemanager.dk/workshopommangfoldighediberedskabet

 

 

Mange hilsner

 

Danske Beredskaber